Læsetid: 2-5 minutter Tema: indretning, rum i rummet, trivsel 

Når indretningen følger arbejdet

Alt for mange arbejdsdage ligner hinanden. Vi sidder de samme steder, foran de samme skærme, hvor vi løser vidt forskellige opgaver, på præcis samme måde.
Men ikke alle opgaver burde blive løst bag en computer.

 

Der er de kreative processer, hvor ideerne har brug for plads og bevægelse. De teambaserede møder, hvor energi og øjenkontakt skaber flow. Og de reflekterende opgaver, hvor ro og afstand giver det bedste resultat.

 

Når vi indretter kontoret efter forskellige typer arbejde, handler det derfor ikke kun om funktion, men om mennesker. Vi skaber muligheder for at vælge det rum, der passer til opgaven og energien. Det giver variation, bedre fokus og en mere naturlig arbejdsrytme i løbet af dagen.

Derfor virker opgavebaseret indretning

Studier viser, at medarbejdere, der frit kan vælge arbejdszone efter opgaven, oplever op til 17 % højere produktivitet. Kilde: Liquidesign.co

Over 60 % angiver, at de får bedre trivsel og fokus, når de har adgang til stilleområder og fleksible rum. Kilde: Bond University

Kontorer med mulighed for bevægelse og variation reducerer stressniveauer og sygefravær. Kilde: CIPD

Tendenser på arbejdspladsen lige nu

Den moderne arbejdsplads bevæger sig væk fra faste pladser og ensartede kontorlandskaber. I stedet ser vi fleksible, modulære miljøer, hvor indretningen kan ændre sig i takt med virksomhedens behov.

Fremtidens kontor er ikke bare et sted, man møder ind, det er et redskab, der understøtter samarbejde, kreativitet og koncentration.

Møblerne bliver lettere, rummene mere fleksible, og behovet for zoner, der kan opstå og forsvinde igen, vokser. Derfor er løsninger som reolsystemer, der kan skabe rum i rummet, mere relevante end nogensinde.

“Rum i rummet” giver resultater

Zoneindeling kan reducere støjniveauet med op til 25 %. Kilde: Wework.com

Medarbejdere, der har adgang til både fælles- og fordybelsesområder, rapporterer 30 % højere arbejdsglæde. Kilde: Habitaction

7 ting at tænke over, når du indretter fleksibelt

  1. Kortlæg arbejdsopgaverne
    Start med at forstå, hvordan jeres medarbejdere faktisk arbejder og hvilke opgaver der kræver ro, bevægelse eller samarbejde.

  2. Skab fleksible zoner
    Indret kontoret i zoner, der kan ændres. Brug modulære reoler eller flytbare møbler til at forme rum i rummet.

  3. Giv plads til fordybelse
    Støjfrie områder øger både kvaliteten og effektiviteten af arbejdet. Skærmvægge og akustiske løsninger kan gøre en stor forskel.

  4. Tænk bevægelse ind
    Variation i arbejdsstillinger og placeringer styrker koncentration og trivsel. Hæv-sænk, loungezoner og fleksible siddepladser er en god start.

  5. Lad æstetik og funktion følges ad
    Et inspirerende miljø motiverer. Funktionelle løsninger må gerne være smukke og smukke løsninger må gerne være funktionelle.

  6. Små justeringer kan gøre en stor forskel
    Nogle gange kan meget få justeringer skabe nye rammer: en skillevæg til kaffeområdet, der ellers normalt forstyrrer, en vægmonteret reol til bøger i et lille rum, lænestole og en opfordring til pauserum.

  7. Vær‛ en rollemodel
    Selvom tiltagene kan øge trivsel, er vi mennesker både vanedyr og flokdyr. Det hjælper, hvis en leder eller engagerede medarbejdere går forrest og viser, hvordan man kan arbejde mere dynamisk og udnytte de fleksible muligheder.


    Fedt du læste med! Lad os skabe flere dynamiske arbejdspladser sammen.

Projekter

I vores projekter arbejder vi målrettet på at skabe gennemtænkte arbejdsmiljøer, der både inspirerer og forbedrer hverdagen. 

Rul til toppen

Vil du følge med?

Interessante nyheder

Du hører kun fra os, når vi har noget værdifuldt at dele om design, indretning af arbejdsmiljøer eller nye modulære koncepter.

Extend 3D, Fritstående Mini

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Extend 3D, Fritstående Mini

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Mid­lertidig fejl på produktsiden

Vi oplever desværre fejl på produktsiden – især på vores tyske og engelske domæne. Vi arbejder på at løse det. Bemærk: Ingen varer er udsolgt, selvom det kan fremgå. Kontakt os gerne ved spørgsmål.

Projektforespørgsel

Har du gang i et særligt projekt, mangler information angående forhandler eller har brug for sparring omkring en skræddersyet løsning?

Projektforespørgsel

Du er altid velkommen til at kontakte os direkte på +45 86 81 23 75 eller info@aptoplus.dk.

Det vil være en fornøjelse at hjælpe dig videre.